Apricore
Ballerup Dyreklinik
Print
Ballerup Dyreklinik er klinikken, hvor patienten er i højsædet. Vi stræber mod at tilbyde den allerbedste individuelle behandling indenfor alle afskygninger af kæledyrspraksis i samarbejde med dig som ejer.
 
Klinikken
Vi ønsker at formidle information i et sådant omfang, at du hele tiden er med på sidelinien - det være sig i alt fra den almindelige sundhedsundersøgelse til de mest komplicerede operationer eller medicinske udredninger.
Ballerup Dyreklinik har alt hvad der hører til i en moderne kæledyrspraksis. Der er laboratorium, røntgenanlæg, ultralydsscanner og endoskop til undersøgelser af mave-tarmkanalen. Herudover et operationsafsnit med plads til to operationer af gangen.
Vi vil altid være klar til at rådgive om dit dyrs sundhed og har et meget bredt udvalg af plejemidler, loppe- og flåt forebyggelse, kvalitetsfoder både til den bedste vedligeholdelse af det raske dyr som over 100 specialdiæter målrettet mod forskellige sygdomme og endelig også halsbånd, liner og legetøj.
Ved siden af et højt fagligt niveau, og udstyr til at klare langt de fleste situationer stræber vi også mod at dagligdagen skal være hyggelig så klinikken altid er et rart sted at komme.
 
Klinikkens historie
Ballerup Dyreklinik blev grundlagt af dyrlæge Klaus Olesen i 1979 hvor han omdannede et gammelt bageri i Egebjerg til dyreklinik. En seriøs og engageret tilgang til moderne dyrlægepraksis gjorde at kundeunderlaget hurtigt blev udvidet. I 1997 overtog de nuværende ejere Lis Hartmann og Carsten Holm Petersen klinikken. De kom fra Dyrehospitalet i København og har hele tiden videreudviklet klinikken så den løbende er blevet opdateret med nyt udstyr der modsvarer nutidens krav.
 
Dyrlægerne
Lis Hartmann: Blev uddannet i 1986 og har både været ansat på Adas Dyrehospital og Dyrehospitalet i København. Lis har via de mange års erfaring en bred rutine i alt fra skadestuearbejde over kirurgi og til medicinske udredninger. Efteruddannelseskurser har mest omhandlet medicinske og dermatologiske emner. Lis holder meget af sit fag og er utrolig glad for kontakten til klienterne så der i godt samarbejde kan gives den bedste behandling til dyret.

Carsten Holm Petersen: Blev uddannet i 1990 og blev fra starten ansat på Dyrehospitalet i København, hvor han også fortsatte med skadestuearbejde helt frem til 2006 sideløbende med arbejdet på Ballerup Dyreklinik. Carsten holder som Lis meget af alle aspekter af det daglige arbejde, men især kirurgien er den store interesse sammen med mere akutte lidelser.

Mads Bo Jensen: Blev uddannet i 2002 og startede i 2003 på Ballerup Dyreklinik. Mads har en bred interesse i faget og holder både af kirurgien og de medicinske lidelser.

 
Klinikken
Laboratoriet: Maskinerne har udviklet sig en hel del siden 1997 hvor de første apparater blev indkøbt. Der er mulighed for en bred vifte af blod-, urin- og hudundersøgelser, hvor svaret på undersøgelserne derfor kan gives allerede samme dag. Ved specialundersøgelser samarbejder vi med større laboratorier i både Danmark og udlandet.

Billeddiagnostik: Røntgen er fortsat det mest anvendte billeddiagnostiske værktøj og bruges på klinikken dagligt. I dag suppleres det af og til med ultralydsscanning for at få en mere præcis diagnose eller ultralydsscanningen kan stå alene i nogle tilfælde. Ved hjerteproblemer er ultralydsscanning uovertruffent og uundværligt, men kræver også specialviden for at få det maximale ud af undersøgelsen - derfor har vi til hjertescanninger en specialist som kommer på klinikken og udfører undersøgelserne

Endoskopi: Klinikken har et videoendoskop som giver de bedste billeder ved undersøgelser i mave-tarmkanalen. Der er naturligvis arbejdskanal så biopsier af relevante områder kan udtages og analyseres.

 
Lager
Lager
Klinikken er fyldt med alt det bedste indenfor kvalitetsfoder fra Hills, Specifik, Eukanuba og Royal Canine, plejemidler til alt fra led- eller hudplejende olier, shampoo til alle tænkelige formål, antiparasitære midler (lopper, flåter, indvoldsorm etc), og endelig legetøj, halsbånd og liner, reflex og lysbånd. Ved siden af dette har vi også stort set altid den medicin på lager, som skal bruges i forbindelse med en behandling, så man undgår en tur på Apoteket.

Senest opdateret 05-07-2010 12:07 af APR
 
Ballerup Dyreklinik af 1997 Aps - Egebjergvej 84 - 2750 Ballerup - Tlf. 4465 2722 - Fax 4465 6115 - E-mail: kontor@ballerupdyreklinik.dk - CVR 20210591